20 30 02 79 per@qure.nu

Qure Refugium

8. - 15. oktober 2023 i Andalucien

Qure Refugium - her er plads til fordybelse og eftertænksomhed på den ene side og til fællesskab og dialog om livets store og små spørgsmål på den anden side.

Refugium betyder ”tilflugtssted”. Inden for biologien er det et sted, hvor dyr og planter kan overleve i ellers hårde tider. På samme måde kan vi mennesker have brug for at søge hen til et sted, hvor der er plads og ro til at være. Qure Refugium er et sådant sted. Her kan du finde plads til fordybelse, personlig vækst og fællesskab - alt efter dit behov. Hvor energien og livsmodet bliver fornyet og nye venskaber knyttes.

Mange mennesker tager på Yoga-rejser, med mindfulness og meditiation mm. for at komme helt ned i gear, give slip på hverdagen og de mange gøremål, og finde den indre fred. Til Qure Refugium er vores mål, at du vil opleve det samme. Med den forskel, at vi ikke tror man kan finde den indre fred “indeni”. Vi tror, at fred i hjertet kun kan tilføres “udefra”. Fra en ekstern kilde, som vi tror er en personlig Gud. Vi tror Bibelen er Guds ord, hvor han på en speciel måde kan hjælpe dig med at finde denne fred i dit liv. Der kræves ingen forkundskab i Bibelen, blot et åbent sind.



Dagsrytme på Refugiet

Hvor meget eller hvor lidt du ønsker at deltage i dagens rytme, er helt op til dig. Vores køkken sørger godt for os med lækre, plantebaserede måltider. Morgengymnastikken vil vores fysioterapeuter tage sig af, enten i poolen eller i den nære omgivelse. Dagens ord, hvor vi sammen kigger på ord fra Bibelen, og via samtale i grupper applicerer det til den enkeltes hverdag. Vandreture i de omkringliggende bjerge. Udflugter til f.eks Torcal nationalpark, El caminito del Rey, Antequera, Granada, Cordoba, Ronda, eller til stranden, hvor du kan nyde et havdyp eller nogen afslappende timer. Derudover vil der være foredrag, med temaer om sundhed, fred i hjertet på trods af krig, vished om fremtiden m.m

Tilmeld dig her

Vi har lejet Cortijo Puerto el Peral, beliggende i nogle af Andaluciens smukkeste landskaber og alligevel kun 40 minutter fra Malaga lufthavn.

De 10 soveværelser er alle rummelige med eget tilhørende badeværelse. Poolen har udsigt over dal og bjerge, og vandrestierne til dejlig motion og med smukke udsigter går lige forbi ejendommen.

Tidspunktet vil være i det dejlige spanske efterår som svarer til en dejlig dansk sommer. Lyder det fristende? Vi glæder os til at byde dig velkommen til en uforglemmelig uge i sydspaniens dejlige forårssol, med lækker plantebaseret kost, livsforvandlende fællesskab og minder for livet.